kierkegaard-logo

Læseklub Kierkegaard

 

I Tokyo mødte vi fire unge mænd, der er en del af en større Kierkegaard læsegruppe på omkring 20 personer, som mødes en gang om måneden for at læse Kierkegaard. For dem er Kierkegaard en vejviser, og de brænder for ham. De kommer fra forskellige universiteter og har forskellige baggrunde. Nogle filosofisk, andre religiøs. Sygdommen til døden - altså Kierkegaards værk om årsagen til eksistentiel fortvivlelse - er det værk der optager dem mest. Måske fordi bogen i Japan findes i en smuk udgave med en vældig god oversættelse. Men det med fortvivlelsen er hård kost. Temmelig streng og deprimerende, mener en af dem, der ikke er sikker på at hans børn skal læse Kierkegaard, hvis han engang får nogle.