H.C. Andersen forenkles for børn. Odyseen og Illiaden gendigtes i prosaform eller kommer i nye hexameterudgaver. Hver generation får sin bibeloversættelse. Og bestandigt kommer litteraturens klassikere i friske oversættelser - fra Platon til Conan Doyle - Tolstoy, Thomas Mann, Melville, Zweig.
Hvorfor så ikke også Søren Kierkegaard?
Søren Kierkegard er svær at læse. Ikke kun fordi hans filosofi er svær. Også hans sprog kan være det. På den ene side hyldes han som en af de største stilister i dansk sprog og litteratur. På den anden side er hans sprog ofte så knudret, at man skulle tro, han legede gemmeleg med sin læser. Ind imellem skriver han enkelt og letforståeligt. Men det er sjældent. Hertil kommer, at han bruger ord og vendinger som var almindelige for 150 år siden, men som ikke er gængse i dag.
Op til Kierkegaards fødselsdag havde Weekendavisen en debat om muligheden for at modernisere teksterne for at gøre dem lettere tilgængelige. Hovedparten af debattørerne erklærede sig som arge modstandere. De fleste vist ud fra en grundtanke om, at når vi nu har en så fremragende forfatter/filosof, der skriver på dansk, så ville det være synd og skam at forfladige ham gennem en modernisering. Folk må lære, at det kræver anstrengelse at læse Kierkegaard - de skal nok blive belønnet i den anden ende.
Problemet er blot, at så få orker det.
Hvorfor ikke lade læserne begynde med en læs-let version? Det kunne jo være, at en del af dem ville hoppe videre.
På dette site ligger fire bud - af tre forfattere og en journalist - på hvordan man kan modernisere eller versionere Kierkegaards tekster for at gøre dem lettere tilgængelige - med nogle overvejelser over, hvad der sker i processen.
I Mathilde Walther Clark: Men Isaak kunne ikke forstå ham
II Peter Adolphsen: Om forskellen på et geni og en efterplaprer.
III Merete Pryds Helle: Fra Forførerens Dagbog
IV Thomas Klenow With: Den journalistiske Kierkegaard